“Sprøde luftige flader med abstrakte motiver af levende væsener, organiske forme, print og skrift”
Født 1972. Uddannet Billedformidler fra Seminarium for Håndværk & Design i 1998. Har siden arbejdet som udøvende billedkunstner indenfor maleri og senere keramik (Keramikskolen 2000-2001) kombineret med jobs indenfor undervisning, design, kommunikation og marketing.
Arbejder primært med akryl og collage (mixed media) på lærred, hvor abstrakte motiver og genkendelige former kombineres i et ekspressivt og organisk udtryk.
Malerier tager afsæt i mange forskellige materialer som blyant, tusch, avis, sand, grafit mm. Arbejder ofte med struktur og strukturelle virkninger fremkaldt af mange lag maling ovenpå hinanden, ved at tilsætte noget strukturgivende til malingen eller ved at kradse og ridse op i overfladen.
Ofte laves malerierne i serier, der 'fortæller' en historie med deres indbyrdes sammensætning, gengangere i form af de enkelte elementer og valget af farver.
Inspirationen hentes fra omgivelserne - mennesker, mode, design, arkitektur, brudstykker af en samtale, en strofe fra en sang, et barns grin, leg og fantasi ...
www.keramikskolen.dk